Medlemsindlæg 2011 |
||||
|
Bowling-aften i Nr. Sundby, fredag 4. november 2011Nordjydsk-Camping havde arrangeret en aften med spisning og derefter bowling i 1 time. Der var 24 deltagere, og der var præmier til den bedste mand og bedste dame. Der var også trøstepræmie til den svageste mand og uheldigste dame. Der var gang i kuglerne, og vi kunne godt se, hvem der var vant til at spille. De skrappeste kom med deres egne kugler og allerede der, begyndte nervøsiteten at sprede sig blandt os uerfarne. Efter spillet var der så præmieoverrækkelse, og derefter var der hyggeligt samvær til kl. 22.30. Det var så vores sidste arrangement i år. Tak til alle som støtter op om vores klub. Hilsen Inga og Erik Poulsen Pølsetur i Rebild, 22. oktober 2011Igen i år blev der afholdt pølsetur på Safari Camping i Rebild med stor succes. Der mødte 9 vogne foruden alle os der ligger der i forvejen for vinteren. Nogle kom om torsdagen, andre om fredagen, og om lørdagen startede dagen med standerhejsning kl.10 og 10.30 gik turen mod Bålpladsen ude i skoven. Der var adgang for alle også ikke medlemmer. Der kom også medlemmer der ikke havde vogn med - nogle helt fra Hirtshals, for at deltage i den gamle tradition Jørgen havde tændt op i 2 griller plus et bål med gryde til kogte pølser, og der blev også hårdt brug for det hele, da der var 70 personer der skulle have varme pølser på én gang. Som sædvanlig skulle man selv medbringe pølserne; klubben solgte drikkevarer. Vejret var godt i år, overskyet men ingen regn som de to tidligere år, så alle var glade og hyggede sig. Da pølserne var spist og den gammel dansk, som var skænket af Safari Camping, var drukket delte vi os i tre hold. Nogle der var dårlig gående kørte i bil og andre gik direkte tilbage, og så var vi også en del der gik en længere tur i skoven inden vi igen mødtes i opholdsstuen på Campingpladsen med vores medbragte kaffe til fælles hygge. Lørdag aften var der nogen der købte stjerneskud og hyggede videre i stuen, men andre faldt om på hynderne i deres vogne af al den friske luft. Om søndagen efter standerstrygning gik turen atter i skoven på gåben og vi nød synet af alle de mange farver træerne har på denne tid på året. Så var der god appetit til en frokost inden turen gik hjem i løbet af eftermiddagen (på denne plads behøver vi ikke at være ude til middag). Tak til Else og Fredrik på Safari Camping for lån af lokaler og at vi kan mødes hos jer. Mona og Georg Ålegildet på Farsø Strand Camping, 16. til 18. september 2011Vi er blevet bedt om at skrive et indlæg om Ålegildet på Farsø Strand Camping, og det er vel kun rimeligt, fordi vi var de første der kom (mandag den 12 september) og de sidste der kørte (mandag den 19 september). Det første indtryk vi fik, var en meget stille og rolig campingplads. Vi var stort set de eneste, der var på pladsen indtil Mona og Georg kom om onsdagen. Så havde vi da nogen at snakke med indtil torsdag, hvor der kom 4 hold mere. Så var freden forbi. I løbet af fredagen kom resten, så vi i alt blev 11 vogne. Vejret viste sig kun fra sin gode side 1 dag, nemlig om fredagen hvor der blev lavet langbord til frokost, men det var ret køligt, så en del af eftermiddagen brugte vi på at flytte rundt for at finde sol og læ. Fredag aften viste campingpladsen sig at være meget fleksibel. Da det stadigt var ret køligt uden for, og TV stuen ikke var blevet færdig, fik vi i stedet lov til at ”lave langbord” i en del af cafeteriet. Det blev en særdeles hyggelig aften, hvor der blev sludret på kryds og tværs. Lørdag formiddag tog de interesserede ud til Ertebølle Stenaldercenter, hvor vi fik en levende og interessant rundvisning af en kyndig guide. De der var med fortrød ikke, at de havde brugt tid på det. Om aftenen var der så Ålegilde, og der var Ål nok til alle. De enkelte som ikke brød sig om ål, kunne i stedet vælge fra cafeteriets faste menu. Campingpladsen havde lavet opslag på pladsen, så der var lige så mange faste gæster som os fra Nordjydsk Camping. Efterhånden som ålene blev skyllet ned, kom der også gang i snakken på tværs af grupperne. Det blev for de fleste en ganske fornøjelig aften. Den eneste lille mislyd der var ved dette arrangement, var et krav fra pladsen om, at vi skulle være ude kl. 12.00 om søndagen, ellers skulle vi betale ekstra. Det er vi ikke vandt til når vi holder stævner på en samarbejdsplads, og i betragtning af, at vi var de eneste ud over fastliggerne på pladsen, så der var masser af ledige pladser, fandt vi dette krav for ret mærkeligt, men det er jo de enkelte pladser, der selv fastlægger deres politik for drift af pladsen. Så må de jo bare se, hvor mange der kommer igen. Efter standerstrygningen pakkede og kørte de fleste, men det var vel forståeligt. Tak til alle deltagere for et hyggeligt samvær Linda og Stefan Camping træf på Løgstør Camping, 26. til 28. august 2011Vi kom til pladsen fredag formiddag og blev meget venligt modtaget i receptionen og budt velkommen med et smil, vi skulle være sammen på teltpladsen som aftalt, der var tilmeldt 10 vogne men blev kun 8 da der var 2 vogne der meldte fra pga. sygdom. Vejret var ikke det bedste men vi havde et godt træf. Fredag eftermiddag drak vi kaffe ved langbord mens vejret var godt, vi havde fået lov til at sidde oppe på den overdækket terrasse hvis der blev dårlig vejr (og det blev det), så aftensmaden blev indtaget der, Knud havde taget mundharmonikaen med og hyggede om os, fra kl. 21 spillede Volstrup harmonikaklub for os til kl. 22,30, hvor vi dansede. De lå på pladsen og da Anna var oppe for at stille borde op til aften aftalte hun med dem sammen med campingchefen at de kom og holdt øve time, det var en god aften. Lørdag var der standerhejsning kl. 10 og der blev aftalt vi kørte en tur til Rønbjerg, hvor vi gik tur på havnen og mange af os besøgte fiskemanden, og havde stjerneskud med hjem til frokost, eftermiddagen var der afslapning, om aftenen spiste vi igen på terrassen og Knud havde igen sin mundharmonika med og så blev der fællessang, igen en god aften. Søndag var der standerstrygning kl. 10 og så skulle der pakkes sammen. Da der om eftermiddagen nede ved Limfjordsmuseet på havnen var DM i østersåbning på tid og champagneåbning med sabel. Var der aftalt at dem der ville ned og se det, havde fået lov til at lade deres vogne blive stående på pladsen til de skulle hjem, en stor tak til pladsen for det. Pladsen er bestemt værd at gæste igen. Hilsen Frits Kr. Himmelfartstur til camping RolighedenOnsdag d. 1 juni kom sommeren og vi kom til Saltum. Hyggelig plads med nogen meget aktive fastliggere. Vi var 10 vogne og et telt. Der blev gættet på hvor langt der var til stranden, og selv efter en travetur til vandkanten, var der stadig en del uenighed, men der var nok ca. 4.5 km tur/retur. Torsdag var der standerhejsning kl. 10 og denne gang havde vi flaget med. En enkelt tur ud i fædrelandet i samlet flok, blev det også til. Vi var i Lønstrup og ved resterne af Mårup Kirke. Fyret ved Rubjerg Knude nøjedes vi med at se på afstand. Det blev konstateret at sandbanken er på den modsatte side af tårnet, end for en del år siden. Fredag var legedag. Vi spillede Crolf og petanque. Crolf var nyt for de fleste, men vældig underholdende. Petanque havde de fleste jo prøvet før. Lørdag holdt vi så loppemarked. Det gik vist udemærket, og de fleste af os kom vist hjem med mindre sager end vi kom med. Om aftenen var der så spisning i campingpladsens cafeteria. Stegt flæsk, frikadeller, fiskefilet og fiskefrikadeller med persillesovs og kartofler. Der blev spist igennem. Og så nåede vi lige at få en hjemmelavet vaffelis med inden de lukkede kiosken. Søndag strøg vi igen flaget, og sagde pænt farvel og tak for denne gang til hinanden. Vi har været samlet
mange gange om de lange borde, og ser frem til at mødes igen. Måske til næste træf i Ålestrup.
Det blev nogen hyggelige dage, og vejret var helt perfekt. Påsketur 2011 med besøg på campingplads Krakær på MolsTil trods for travlhed med at få gjort klar til en længere ferietur, tilmeldte vi os påsketuren til Krakær camping, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Alle talte om århundredets vejr, og vi oplevede det, vi kunne bogstavelig talt se, at træerne fra den ene dag til den anden blev mere og mere grønne, ingen vind eller regn, alle i godt humør, langbord og familiebesøg, jo, der blev camperet, så det ville noget. De fleste af de tilmeldte 12 vogne dukkede op om onsdagen og var klar til standerhejsningen kl.10 næste dag. Efter at flaget var sunget til tops tog vi på en planlagt tur kl. 10,30 til Feldballe by for at se et lille område kaldet Friland, hvor der for en del år tilbage var blevet bygget et hus af alternative materialer, det var fra dengang det var moderne at leve og te sig, for sin egen skyld, på en uortodoks måde, folk byggede og indrettede selv deres huse med halmmure og taget belagt med muslingeskaller! Jeg tror nok, at mange af os var en smule skuffede over resultatet af den frie og løsslupne aktivitet, Tove og jeg kan huske vi kørte forbi, da de var i færd med at bygge det første hus (halmhuset som vi kaldte det) fordi murene var bygget af halm og puds. Der er nu bygget en 10-15 huse med et udseende, som i den grad adskiller sig fra landsbyers normale udseende, det kunne vi sagtens acceptere, og flere gange trak vi da også mundvigene lidt fra hinanden, men området omkring husene ?? Da vi fortalte vore venner om turen, sagde de : Nå, har I været ude at se ”Klondyke ” Én ting var de mange originale ”kunstværker” som en gammel cykel med et hjul, lavet om til en havelåge, eller en flagstang der ligner en 6 meter lang bugtende regnorm ! Men rent ud sagt lignede området en losseplads, det var vi noget skuffede over, det kunne de godt have gjort bedre. Om fredagen skulle vi have torsdagens oplevelse ud af sindet, så dem, som kunne klare det, blev inviteret til en ca 8 km. lang gåtur i bakkerne i Mols natur, der var også tænkt på dem, der ikke var så godt gående, de kunne tage en 4 km gåtur på samme rute, så kunne de passende gøre klar til frokost med langbord og hyggesnak, når traverne kom hjem, Tove var med på den lange tur og klarede det fantastisk, et godt udgangspunkt for eventuelle strabadser på vores efterfølgende 6000 km ferietur. Om lørdagen var der planlagt en hyggetur til Ebeltoft, hvor vi bl.a. ville besøge et par venner som lå på strandvejens camping i Ebeltoft. Stort set alle butikker i byen holdt påskeåbent, så der var en livlig trafik i gaderne og der blev handlet alt lige fra tøj til leverpostej og solbriller, den dag holdt vi ikke langbord, for med så mange listige steder i byen ville de fleste af os smage på fristelserne, vi faldt for en omelet, ,uhm, med en fadøl til at skylle med, så var den frokost overstået. Om aftenen var det aftalt med pladsen, at vi skulle spise på cafeen med en menu, som dels var stegt flæsk med persillesovs eller frikadeller, pris pr.person 65,- For dem som stadig havde energi til det, var der bankospil i et telt udenfor kl. 20,00, så det var der nogle, som skulle prøve. Søndag var der ikke planlagt noget, så vi kunne gå og pusle lidt med vognen og hinanden, men så kom Karin og spurgte, om ikke vi ville med på en tur til Kalø slotsruin ? Nu er jeg født på Djursland og rimelig godt kendt med området, så jeg vidste godt hvad Kalø ruinen var og hvor den lå, men jeg havde faktisk aldrig besøgt den, så selvfølgelig ville vi det. Ruinerne af slottet eller en befæstet borg blev bygget af Kong Erik Menved i 1313, og flere gange revet ned og genopbygget. Vejen ud til ruinen er som en 700 år gammel vej bygget af diverse gamle kampesten, så blev man i fordums tid transporteret ud til borgen i én af datidens køretøjer, ville man bedre kunne forstå betydningen af et nyrebælte ! Desværre var én af deltagerne så uheldig at snuble og vride anklen, måske endda forstuve den, så hendes slotstur stoppede for enden af stenbroen desværre. Tilbage fra ruinen havde vi spottet en cafe med is, ikke i lange baner, men i store kræmmerhuse, en sådan én kunne vi da godt nyde, inden vi kom hjem til frokosten, det var der en del, som så gjorde. Som sædvanlig er der standerstrygning den sidste dag kl. 10,00 og derefter var der pakketid, betaling for pladsen, og så måtte vi godt blive og spise frokost.
Jeg tror, at for mange var det en påske, man husker som en rigtig god oplevelse, og det gør vi også. Tak for en rigtig god påske |
|||
Dette Websted blev sidst opdateret 09-03-2012